U21 EM 2015
Superligaens sidste fodboldkamp er spillet, men der er meget mere fodbold på programmet i juni. Den 15. til 30. juni spilles U21 EM i fodbold i Tjekkiet, hvor Danmark har kvalificeret sig og satser på en plads i semifinalen.
Læs om grupperne, profiler og favoritter herunder.
EM-grupperne
Der deltager kun otte hold til U21 EM i fodbold 2015, så Danmarks chancer for en semifinaleplads er ikke helt så urealistiske, som de måske kunne lyde for nogen. De otte hold er delt i to grupper med fire i hver. To hold går videre fra hver gruppe.
- Gruppe A
Danmark
Tyskland
Serbien
Tjekkiet
I gruppe A finder vi Danmark sammen med Tyskland, Serbien og værterne fra Tjekkiet. Værterne er det svageste hold i puljen, mens Tyskland er de klare favoritter i Gruppe A. Serbien og Danmark kommer højst sandsynligt til at kæmpe om andenpladsen og semifinalepladsen, som den indløser. I den kamp står Danmark også som favoritter, men Serbien skal absolut ikke undervurderes efter at blandt andet at have sendt Frankrig ud i kvalifikationen.
- Gruppe B
England
Portugal
Italien
Sverige
Gruppe B er den stærkeste af de to grupper med England, Portugal, Italien og Sverige. Det svageste hold i gruppen er vores svenske naboer, som får meget svært ved at klare sige igennem til semifinalerne. England ligner favoritter til at vinde gruppen, mens andenpladsen bliver en hård kamp mellem Portugal og Italien.
Turneringens profiler og favoritter
- Tyskland
Tyskland er de helt stor favoritter til U21 EM i fodbold 2015 og har også været heldige med ikke at skulle op i mod England i de indledende kampe. Med Marc-Andre ter Stegen, som for nylig har vundet Champions League med sin klub Barcelona, er Tyskland stærkt repræsenteret på målmandsposten, og med Liverpools Emre Can på midtbanen, Max Meyer og Arsenals Serge Gnabry i angrebet ser tyskerne farlige ud til U21 EM i fodbold.
- England
England er også vurderet til at være en af de store favoritter til U21 EM i fodbold 2015. England er stærkt repræsenteret ved slutrunden. Særligt på de offensive positioner ser det engelske mandskab skræmmende ud med Harry Kane fra Tottenham, som har scoret ikke mindre end 21 mål i den engelske Premier League i år. Udover angriberen fra Tottenham har de også Saido Berahino med, som var topscorer i kvalifikationen med 10 mål.
- Italien
Italien var i finalen ved U21 EM i fodbold 2013, hvor de tabte guldet til et velspillende spansk hold. I år går de igen efter en topplacering. Stefano Sturaro, som netop har været i Champions League-finalen med sin klub Juventus, hvor han dog ikke blev skiftet ind, har sluttet sig til truppen og sammen med udlånte Domenico Berardi skal han nok sørge for målfarlighed hos den italienske trup.