Grupper ved VM i Brasilien 2014
Overvejer du at tage til Brasilien og overvære VM, skal du sætte dit managerhold eller spille på den forestående slutrunde.
I alle tilfælde er det rart at kende til turneringens opbygning og vide hvem der er i gruppe sammen. Vi har derfor lavet en oversigt over, hvem der er i gruppe A-H ved VM fodbold i Brasilien 2014.
VM overblik – Gruppe A til H
- Gruppe A: Brasilien, Kroatien, Mexico og Cameroun
- Gruppe B: Spanien, Holland, Chile og Australien
- Gruppe C: Colombia, Grækenland, Elfenbenskysten og Japan
- Gruppe D: Uruguay, Costa Rica, England og Italien
- Gruppe E: Schweiz, Ecuador, Frankrig og Honduras
- Gruppe F: Argentina, Bosnien, Iran og Nigeria
- Gruppe G: Tyskland, Portugal, Ghana og USA
- Gruppe H: Belgien, Algeriet, Rusland og Sydkorea
De spændende outsidere til VM-titlen
Alle verdensmesterskaber har et favoritfelt på 3-5 hold og det samme gælder for denne slutrunde. Det vil ikke være den store overraskelse hvis nationer som Brasilien, Spanien eller Tyskland går hele vejen til VM finalen.
Hvad der derimod kan være mindst lige så spændende at følge, er de interessante outsidere. Vi har markeret 4 nationer med fed, der har spændende mandskaber, store profiler og evnen til at overraske alle favoritterne.
Så et godt råd herfra: Hold ekstra godt øje med Chile, Colombia, Belgien og Uruguay. Tre af landsholdene er på “hjemmebane” og historisk set har det altid en hjælpende effekt.
Den nemmest vej – Belgien
Belgien er af mange udskreget til at være en stærk outsider til titlen og ser man på mandskabet, er det helt berettiget. De har i Eden Hazard og Vincent Kompany to af verdens bedste, på deres positioner. Suppleret med brandvarme Romelu Lukaku og stærke Cristian Benteke, så er de en stor håndfuld for alle.
De positive toner omkring det belgiske fodboldlandshold er ikke blevet mindre, efter grupperne blev udtrukket. Belgien havnede i gruppe H, der er klart den svageste af alle 8. Det vil derfor være en skuffelse af dimensioner, hvis de ikke formår at kvalificere sig over Algeriet og Sydkorea.
Det bliver spændende at se hvor langt det kan bære for Belgien. Det har før vist sig som både en fordel og ulempe, at komme let fra start ved en slutrunde.
Den sværeste vej – England
Der er bred enighed om at England med deres seedning, har været relativ uheldige. De er havnet i en af slutrundens hårdeste grupper. Italien præsterer næsten altid godt ved fodboldslutrunder og Uruguay har et meget giftigt hold.
Det betyder at England i manges øjne, kun er gruppens 3. bedste hold og hvem havde troet det på forhånd! Det bliver spændende at følge om Wayne Rooney kan drive holdet videre fra gruppe D.